Real Purity

For snart 15 år siden satte jeg mig for at finde en deodorant, som både var naturlig, økologisk og effektiv. Og tro mig… gennem alle de år har jeg udsat mig selv og mine nærmeste for lidt af hvert, når jeg testede alverdens produkter på egen krop.

Det skulle være en deodorant – ikke en antiperspirant. Antiperspiranten sørger for, at du ikke sveder ved at lukke de porer, der udskiller sveden, bl.a. ved hjælp af aluminium. Men jeg tror på, at det er vigtigt at give kroppen mulighed for at udskille affaldsstoffer gennem sveden – det er blot den trælse svedlugt, vi vil have neutraliseret.

Heldigvis fandt jeg deodoranten fra Real Purity. Real Purity producerer en af de reneste deodoranter, der findes. Ikke alene er Real Puritys produkter 100% naturlige og økologiske og 100% frie for parabener, sulfater og andre giftige kemikalier, herunder aluminium og bly – det er rent faktisk en deodorant, der virker som den skal! At den så oveni købet dufter aldeles vidunderligt af bl.a. lavendel, rosmarin og appelsin er jo bare skønt.

Så har du en sart hud eller lider af træls svedlugt – eller har du bare besluttet dig for ikke at byde din krop flere kunstige dufte og kemikalier, så er jeg overbevist om, at du lige som jeg vil elske Real Purity.