Stinne Gorell

I Stinne Gorells strikkeunivers er bæredygtighed, kvalitet, håndværk, funktionalitet og smukt design helt essentielle nøgleord. Hvert eneste stykke strik fra Stinne Gorell er fremstillet med denne filosofi i strikkepindene.

I private hjem over hele Danmark bliver produkterne fra Stinne Gorell strikket op i hånden af danske strikkeenthusiaster. Kvinderne mødes en gang om måneden, ulden skifter hænder, der diskuteres og vigtigst – det sociale netværk, ansvarsfølelse og tilhørsforhold trives. Alle produkter er fremstillet af naturlige uldgarner eller genbrugsmaterialer.

Som noget nyt bliver en række styles i hver kollektion fra Stinne Gorell produceret af kvinder i Bolivia i samarbejde med et Fairtrade-certificeret danskejet selskab.
Fnuglette ponchoer og skønne lune tørklæder strikkes manuelt på strikkemaskiner af bolivianske kvinder. Garnet består af ren uld fra fritgående bolivianske alpakaer, der har gået og haft det godt i det bolivianske højland.

Stinne Gorell bestræber sig nemlig på ansvarlighed i produktionen og derved bidrage til Jordens og dens beboeres velbefindende. Stinne Gorell har desuden valgt at støtte den danske hjælpeorganisation Buildingcommunities.dk der tilskynder lokal arbejdskraft til fx at bygge nye bæredygtige skoler, øge medicinsk behandling og hjælpe lokale iværksættere